Nyt køkken? Derfor skal du overveje et messingarmatur
Nu er turen kommet til køkkenet, hvor messing dominerer både armatur, vask og greb. Læs her hvorfor – og bliv inspireret
Det er næppe gået dit øje forbi, at messing trender. Besøg en hvilken som helst interiørbutik, og du bliver mødt at hylder med nips, lamper og bestik i det gyldne metal.
Tom Dixon-lamper. Nagel-stager. Sågar Fritz Hansen har udstyret de ikoniske 7’er stole med messingben som supplement til det forkromede stål, de originalt stod på. Messing er alle vegne. Og nu også i køkkenet.
Messingtrenden er nemlig rykket ud i køkkenet, og det betyder, at du kan investere i både armatur, køkkenvask og greb i messing, hvis du vil være med på bølgen. For bare et år siden ville det have været en sværere opgave, men nu er langt de fleste køkkenforhandlere med på tendensen. Uanset om du er til Kvik, HTH, Tvis eller noget fjerde, kan du finde udstillingskøkkener med messingarmatur og -vask.
Messingtrenden er blomstret i takt med den mere dekadente indretningsstil. Den har budt på bordplader af marmor, tunge tekstiler som velour, flaskegrønne vaser og mørke vægfarver.
I køkkenet kan man fortsætte den stil, hvis man for eksempel har en marmorbordplade. Til sådan en bordplade vil messingarmaturet (og eventuelt en messingvask og -greb) understrege det eksklusive og dekadente look.

Du kan også skabe det dekadente køkkenlook med en mørk bordplade.
Læs også: Kompromisløs tendens: Vi vil have køkkener ud over det sædvanlige
Læs også: Kompromisløs tendens: Vi vil have køkkener ud over det sædvanlige
Er du ikke til det dekadente, kan du sagtens indrette med et messingarmatur alligevel. Messing-metallets gyldne varme passer nemlig rigtig fint til favoritmaterialet i nordiske køkkener: træ.
Har du for eksempel som her en bordplade af træ, falder messingarmaturet og -vasken naturligt ind i stilen og supplerer med stemning.
Har du for eksempel som her en bordplade af træ, falder messingarmaturet og -vasken naturligt ind i stilen og supplerer med stemning.
Messing kan også virke som en varm og fin kontrast i et ellers helt minimalistisk køkken, som vi har rigtig mange af her i Danmark.
Det er ikke så underligt, at vi bliver lune på at få mere messing i hjemmet, for mennesket har altid været fascineret af guld. Faktisk har vi forarbejdet guld helt tilbage til 4000 år før Jesu fødsel. Nu er det jo som bekendt ikke alt, der glimter, der er guld – og her på billedet er der også “bare” tale om messing – men fascinationen er den samme.
For nogle år siden undersøgte belgiske forskere, hvorfor vi så godt kan lide ting, der glitrer. De fandt ud af, at det ligger i urmennesket. Vi er bygget til at gå efter det glitrende, skarpe lys, som vand reflekterer i lyset, så vi kan få stillet vores tørst.
På den måde kan man sige, at et messingarmatur slår to fluer med et smæk: Det glitrer – og det kan slukke din tørst.
Se også: Vild køkkenforvandling: Det startede med en fliseforelskelse …
På den måde kan man sige, at et messingarmatur slår to fluer med et smæk: Det glitrer – og det kan slukke din tørst.
Se også: Vild køkkenforvandling: Det startede med en fliseforelskelse …
Du kan også implementere messingtrenden på andre måder, end ved at få installeret messingarmatur og -vask. For eksempel kan du udsmykke med messinglamper, købe messingskåle til frugt eller indrette dig med anden messingnips.
En anden ting, der også er blevet utrolig populær i messing, er bestik. Blandt andet dette servicesæt fra BITZ, der er designet af sundhedsguruen Christian Bitz.
Se også: Til ethvert budget: Smyk dit køkken med ‘ædle’ metaller
Se også: Til ethvert budget: Smyk dit køkken med ‘ædle’ metaller
Hvis du har fået guld på tanden og er helt forelsket i idéen om messing i køkkenet, kan du også gå all in – uden at det kommer til at ligne et vulgært guldpalads.
Her er Sola Kitchens‘ bud på et messingkøkken med det gyldne metal på både armatur og skabslåger. Fordi designet er holdt helt enkelt, fremstår det ikke så outreret, som et “guldkøkken” umiddelbart lyder. Faktisk er det ret nordisk.

Messingtrenden fungerer selvfølgelig ikke kun i køkkenet. Du kan sagtens overveje om badeværelset også skal have en gylden overhaling.
Ligesom i køkkenet kan du lege med udtrykket på badeværelset.
Med marmorfliser eller mørke overflader kan messing-metallet give badeværelset et mere dekadent udtryk. Men du kan også holde det nordisk og minimalistisk.
Med marmorfliser eller mørke overflader kan messing-metallet give badeværelset et mere dekadent udtryk. Men du kan også holde det nordisk og minimalistisk.
Hvis dit badeværelse har lyse overflader – for eksempel hvide badeværelseselementer og en klassisk porcelænsvask – vil et messingarmatur give varme og stemning – uden at det bliver ekstravagant.
Læs også: Den gyldne boligtendens er flyttet ind på badeværelset
Læs også: Den gyldne boligtendens er flyttet ind på badeværelset
Du kan også tænke i andet (eller mere) end blot et messingarmatur, når du indrettet badeværelset. Svane Køkkenet har designet et badeværelseselement med træoverflader og messinggreb, og de to materialer spiller rigtig godt sammen.
Efterhånden kan du også finde mere og mere tilbehør i messing til badeværelset. Det giver varme, stemning og elegance til dit badeværelse. Og det føles næsten kongeligt, når den ellers ret uflatterende toiletbørsteholder er “forgyldt.” Igen handler det om, hvordan du styler det. Her er det en toiletpapirsholder og en toiletbørsteholder fra kollektionen ‘Reframe‘ fra Unidrain.
FORTÆL…
Kunne du finde på at skifte det klassiske kromarmatur i køkkenet ud med et i messing?
Kunne du finde på at skifte det klassiske kromarmatur i køkkenet ud med et i messing?