Historie: Villa Mairea- Alvar Aaltos mest lidenskabelige arv
Villa Mairea betragtes som et af de vigtigste familiehuse i det 20. århundrede - Oplev det her!
Gunstige betingelser har genereret et unikt samlet kunstværk, som har opnået verdensomspændende anerkendelse, som en af de største mesterværker af det 20. århundredes arkitektur.
Allerede tidligt blev Alvar Aalto internationalt kendt som en af modernismens førende, og hans egen personlige fortolkning af den har gjort ham verdenskendt. Han repræsenterer en organisk arkitektur, der i sit materialebrug og sine bølgende og irregulære former kombinerer en funktionalistisk og en regional arkitektur. Brugen af træ er et karakteristisk træk i Aaltos arkitektur.
I Danmark tegnede han sammen med sin hustru Elissa Aalto, og den danske arkitekt Jean-Jacques Baruël Nordjyllands Kunstmuseum (nu: KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg), der blev opført 1968-1972. Hans vaser, kendt som Aalto vasen, er også kendt i Danmark.
Villa Mairea betragtes som et af de vigtigste familiehuse i det 20. århundrede sammen med Villa Savoye (Poissy 1929) af Le Corbusier, Tugendhat Hus (Brno 1930) af Mies vander Rohe, Glass House (Paris 1932) af Pierre Chareau og BernardBijvoet, og Frank Lloyd Wrights Kaufmann House (Bjørn Run, PA 1939).
Allerede tidligt blev Alvar Aalto internationalt kendt som en af modernismens førende, og hans egen personlige fortolkning af den har gjort ham verdenskendt. Han repræsenterer en organisk arkitektur, der i sit materialebrug og sine bølgende og irregulære former kombinerer en funktionalistisk og en regional arkitektur. Brugen af træ er et karakteristisk træk i Aaltos arkitektur.
I Danmark tegnede han sammen med sin hustru Elissa Aalto, og den danske arkitekt Jean-Jacques Baruël Nordjyllands Kunstmuseum (nu: KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg), der blev opført 1968-1972. Hans vaser, kendt som Aalto vasen, er også kendt i Danmark.
Villa Mairea betragtes som et af de vigtigste familiehuse i det 20. århundrede sammen med Villa Savoye (Poissy 1929) af Le Corbusier, Tugendhat Hus (Brno 1930) af Mies vander Rohe, Glass House (Paris 1932) af Pierre Chareau og BernardBijvoet, og Frank Lloyd Wrights Kaufmann House (Bjørn Run, PA 1939).
Grænseløs og designfrihed
Villa Mairea bygget af Alvar Aalto i1939 er en historisk vigtig betydelig bolig, der markerer en overgangfra traditionel til moderne arkitektur. Huset er bygget til detvelhavende finske Gullichsen ægtepar, som består af maleren MarieAhlström og iværksætteren Harry Gullichsen. Huset er designet somet galleri, som huser alle Maries værker, endvidere bruger parretdet også som et sommerhus. Ægteparret gav Aalto fuldstændig frihedtil at eksperimenterer med husets design ned til den mindstedetalje, og de garanterede et grænseløs budget. Huset reflektererAaltos principper om kulturengagement, respekt og kærlighed tilnaturen.
Villa Mairea bygget af Alvar Aalto i1939 er en historisk vigtig betydelig bolig, der markerer en overgangfra traditionel til moderne arkitektur. Huset er bygget til detvelhavende finske Gullichsen ægtepar, som består af maleren MarieAhlström og iværksætteren Harry Gullichsen. Huset er designet somet galleri, som huser alle Maries værker, endvidere bruger parretdet også som et sommerhus. Ægteparret gav Aalto fuldstændig frihedtil at eksperimenterer med husets design ned til den mindstedetalje, og de garanterede et grænseløs budget. Huset reflektererAaltos principper om kulturengagement, respekt og kærlighed tilnaturen.
Uregelmæssige rytmer i naturen
Aaltos egne ord omkring rytme iarkitekturen “ et forsøg er blevet gjort på at undgå kunstigearkitektoniske rytmer i bygningen” (arkkitehti, finsk Architectural Review 1939). Aalto betragter begrebet “kunstig” som mekanisk tektonisk og en dimensionel logik, derfor har villaens komposition, karakter af de uregelmæssige rytmer i naturen, som er spontane og uforudsigelige. Aalto forsøger at undgå en “kunstig rytme” i bygningen, som er en nem geometrisk læsning afstrukturens organisation. Aalto præsenterer bygningen som “enhederaf den finske skov.”
Aaltos egne ord omkring rytme iarkitekturen “ et forsøg er blevet gjort på at undgå kunstigearkitektoniske rytmer i bygningen” (arkkitehti, finsk Architectural Review 1939). Aalto betragter begrebet “kunstig” som mekanisk tektonisk og en dimensionel logik, derfor har villaens komposition, karakter af de uregelmæssige rytmer i naturen, som er spontane og uforudsigelige. Aalto forsøger at undgå en “kunstig rytme” i bygningen, som er en nem geometrisk læsning afstrukturens organisation. Aalto præsenterer bygningen som “enhederaf den finske skov.”
Kunst og arkitektur
Udgangspunktet var at skabe et hus, hvor kunst og hverdagsliv blandes sammen, og en baggård der differentierer sig fra den naturlige og eksisterende fyrreskov. Han skaber en stærk kontinuitet fra et rum til det næste, og udvisker forskellen mellem de rumlige enheder,og indendørs og udendørs. Han udvisker det arkitektoniske hierarki, ved at bruge dekorative pæle og strukturelle søjler som er ligeværdige i hans arkitektoniske system.
Husets overflod af motiver, rytmer,teksturer og materialer er forbløffende. Kompositionen er meremalerisk, end en egentlig arkitektonisk udformning af tektoniskeidéer. I husets beskrivelse kommenterer Aalto forholdet mellem kunstog hans arkitektoniske tilgang, han forklarer at den arkitektoniskeformgivning af bygningen relaterer sig direkte til moderne kunst.
Udgangspunktet var at skabe et hus, hvor kunst og hverdagsliv blandes sammen, og en baggård der differentierer sig fra den naturlige og eksisterende fyrreskov. Han skaber en stærk kontinuitet fra et rum til det næste, og udvisker forskellen mellem de rumlige enheder,og indendørs og udendørs. Han udvisker det arkitektoniske hierarki, ved at bruge dekorative pæle og strukturelle søjler som er ligeværdige i hans arkitektoniske system.
Husets overflod af motiver, rytmer,teksturer og materialer er forbløffende. Kompositionen er meremalerisk, end en egentlig arkitektonisk udformning af tektoniskeidéer. I husets beskrivelse kommenterer Aalto forholdet mellem kunstog hans arkitektoniske tilgang, han forklarer at den arkitektoniskeformgivning af bygningen relaterer sig direkte til moderne kunst.
Fortid og fremtid
Villa Mairea er både orienteret mod fremtiden og fortiden. Pga. dette fokus opnår bygningen et privilegeret sted i historien. Aaltos collage princip tillader skamløs fusion af modstridende elementer, dette ses ved en kombination af det avantgarde og traditionelle, det primitive og de ekstreme sofistikkerede detaljer.
Den moderne glidende glasvæg står i kontrast med en sten pejs. Det flade tag af hovedbygningener et karakteristisk modernistisk træk, det står i kontrast med græstørvestaget som dækker saunaen.
Villa Mairea er både orienteret mod fremtiden og fortiden. Pga. dette fokus opnår bygningen et privilegeret sted i historien. Aaltos collage princip tillader skamløs fusion af modstridende elementer, dette ses ved en kombination af det avantgarde og traditionelle, det primitive og de ekstreme sofistikkerede detaljer.
Den moderne glidende glasvæg står i kontrast med en sten pejs. Det flade tag af hovedbygningener et karakteristisk modernistisk træk, det står i kontrast med græstørvestaget som dækker saunaen.
Stueetagen
Fra hovedindgangen kommer man ind til et forrum, der er forbundet til spisestuen, stuen, biblioteket og kontoret. Spisestuen ligger et halvt niveau højere ind detresterende hus. Stuen og biblioteket er adskilt af en skillevæg, der fungerer samtidig som en stationær væg, hvor Marie udstiller sine kunstværker. Derfor virker stuen også som en udstillingshal, hvor ejerne sameksisterer med kunsten.
Hovedtrappen er også placeret i stuen som et skulpturel element omgivet af dekorative pæle. Til højre fra forværelset ligger hovedkontoret og de forskellige servicerum. På den anden side af bygningen er haven afgrænset af en sauna og en swimmingpool.
Fra hovedindgangen kommer man ind til et forrum, der er forbundet til spisestuen, stuen, biblioteket og kontoret. Spisestuen ligger et halvt niveau højere ind detresterende hus. Stuen og biblioteket er adskilt af en skillevæg, der fungerer samtidig som en stationær væg, hvor Marie udstiller sine kunstværker. Derfor virker stuen også som en udstillingshal, hvor ejerne sameksisterer med kunsten.
Hovedtrappen er også placeret i stuen som et skulpturel element omgivet af dekorative pæle. Til højre fra forværelset ligger hovedkontoret og de forskellige servicerum. På den anden side af bygningen er haven afgrænset af en sauna og en swimmingpool.
Første sal
Første sal består af et rum, som er forbundet med hovedtrappen, dette frontrum adskiller ægteparrets værelser fra børneværelserne. Fra frontrummet er der direkte adgang til den øverste terrasse. Rummet bagved trapperne fungerer som et legerum for børn. Dette rum adskiller børneværelserne fra gæsteværelserne.
Ved siden af ægteparrets værelser ligger Maire Gullichsens værksted, som er direkte forbundet til vinterhaven i stueniveau via en simpel trappe. Værkstedet har en stærk relevans til den udvendige facade. Den kurvet form er udført i mørk træ, som et element i sig selv. Værkstedet skiller sig bevidst ud pga. dets beliggenhed, materialer, form, tekstur, farve og skala.
Første sal består af et rum, som er forbundet med hovedtrappen, dette frontrum adskiller ægteparrets værelser fra børneværelserne. Fra frontrummet er der direkte adgang til den øverste terrasse. Rummet bagved trapperne fungerer som et legerum for børn. Dette rum adskiller børneværelserne fra gæsteværelserne.
Ved siden af ægteparrets værelser ligger Maire Gullichsens værksted, som er direkte forbundet til vinterhaven i stueniveau via en simpel trappe. Værkstedet har en stærk relevans til den udvendige facade. Den kurvet form er udført i mørk træ, som et element i sig selv. Værkstedet skiller sig bevidst ud pga. dets beliggenhed, materialer, form, tekstur, farve og skala.
Aalto Armchair 406
Industriel design
Alvar Aalto er også en fabelagtigmøbelarkitekt. I begyndelsen arbejdede han med stålrør, menudskiftede dette materiale til træ, især lamineret træ, som kanbøjes og formpresses. Hans stabelstol, den trebenede taburet,Taburet 60, der blev udviklet i 1929-35 til hovedbiblioteket iViborg, er stadig i produktion. Paimio-stolen fra 1931-32, der erudført til tuberkulosesanatoriet i Paimio, er ligeledes enklassiker. Som formgiver arbejdede han også med lamper og glas,bl.a. Savoyvasen (1936).
Aalto stolen nr. 406 er kærligt kaldtPension Chair fordi det giver brugeren mulighed for at være i entilstand af “pensionering”. Stolen er lavet til totalkomfort og afslapning. Aalto har brugt den fine lamineringstekniklavet af birketræ og flettet med gjord i sort, natur, blå, brun,hvid eller rød. Det er en letvægter men bygget med holdbarhed i tankerne, Lænestolen 400 er et tidløst design, der er velegnet i ethvert rum.
Alvar Aalto er også en fabelagtigmøbelarkitekt. I begyndelsen arbejdede han med stålrør, menudskiftede dette materiale til træ, især lamineret træ, som kanbøjes og formpresses. Hans stabelstol, den trebenede taburet,Taburet 60, der blev udviklet i 1929-35 til hovedbiblioteket iViborg, er stadig i produktion. Paimio-stolen fra 1931-32, der erudført til tuberkulosesanatoriet i Paimio, er ligeledes enklassiker. Som formgiver arbejdede han også med lamper og glas,bl.a. Savoyvasen (1936).
Aalto stolen nr. 406 er kærligt kaldtPension Chair fordi det giver brugeren mulighed for at være i entilstand af “pensionering”. Stolen er lavet til totalkomfort og afslapning. Aalto har brugt den fine lamineringstekniklavet af birketræ og flettet med gjord i sort, natur, blå, brun,hvid eller rød. Det er en letvægter men bygget med holdbarhed i tankerne, Lænestolen 400 er et tidløst design, der er velegnet i ethvert rum.
Tid og sted
Huset passer til tid og sted, man kan mærke det. Det er et hus som rækker ud over dets egen tid, og det er et hus, der hører til stedet. Huset er mangfoldigt, og taler til hele vort sanseapparat.
Aalto forstår, de stedbundnes betingelser: klima, materialer, traditioner, omgivende byggerier, topografi og ikke mindst de mennesker som skal bruge arkitekturen.Tiden og stedet er guidelines for hans arkitektur.
Han bruger Finlands materialer træ, natursten, og tegl. Gulvet er belagt med natursten de steder som er udsat for slid. Gulvets materialer er afhængigt af funktion. Eksempelvis er ildstedet belagt med natursten omgivet af flisegulvet. Projektet er attraktivt pga. den eklektiske brug af materialer. Mængden af farver, former og teksturer, udgør hele huset.
FORTÆL OS..
Har du besøgt Alvar Aaltos smukke hus i Finland og har billeder derfra?
Send dem ind her i kommentarfeltet, eller fortæl os om oplevelsen…
Huset passer til tid og sted, man kan mærke det. Det er et hus som rækker ud over dets egen tid, og det er et hus, der hører til stedet. Huset er mangfoldigt, og taler til hele vort sanseapparat.
Aalto forstår, de stedbundnes betingelser: klima, materialer, traditioner, omgivende byggerier, topografi og ikke mindst de mennesker som skal bruge arkitekturen.Tiden og stedet er guidelines for hans arkitektur.
Han bruger Finlands materialer træ, natursten, og tegl. Gulvet er belagt med natursten de steder som er udsat for slid. Gulvets materialer er afhængigt af funktion. Eksempelvis er ildstedet belagt med natursten omgivet af flisegulvet. Projektet er attraktivt pga. den eklektiske brug af materialer. Mængden af farver, former og teksturer, udgør hele huset.
FORTÆL OS..
Har du besøgt Alvar Aaltos smukke hus i Finland og har billeder derfra?
Send dem ind her i kommentarfeltet, eller fortæl os om oplevelsen…
Landskab og Bygning
Villa Mairea ligger i vest Finland, i Noormarkku, byen har omkring 600 indbyggere. Huset ligger på en bakketop omgivet af en fyrreskov og masse af vegetation, huset er integreret i landskabet, dog ses en skarp balance idet at huset ikke er camoufleret med landskabet, men har sit eget tydelige og fremhævetudtryk. Materialerne, skalaen, og formen sætter de parameter der definerer husets forhold med omgivelserne. Huset er bygget til et tempereret klima, hvor kulden dominerer næsten hele året, huset er arrangeret og designet i et L-form, som beskytter haven og dens vegetation mod kraftige vinde.
Brugen af naturlige materialer,teksturer og organisk formgivning, forbinder bygningen med naturen på en særlig og metaforisk måde.